Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Få instagrammere til at tale din sag frem for kendte

Der er ingen tvivl om, at Influencer Marketing kun bliver større og mere udbredt i 2018. I takt med at disciplinen oftere anvendes blandt virksomheder, bliver større makroinfluenter set mere og mere som professionelle medier frem for ’’almindelige mennesker’. Så hvad gør virksomhederne, når forbrugeren gennemskuer den skjulte markedsføring for hurtigt. Få her Activation Manager for Cult A/S, Henrik Wissler Duss’ bud på hvordan virksomheder bør anvende Influencer Marketing i fremtiden.

Stigende interesse

Influent marketing er uden tvivl kommet for at blive og jeg er helt overbevist om, at det ikke bliver mindre i fremtiden. Det bekræfter tal fra Google søgninger bestemt også. i perioden 2013 til 2016 har der været en 90x stigning i søgningerne på “influencer marketing” og i de første 9 måneder af 2017 er søgningen fordoblet. Så man kan vist kun forvente endnu større fokus i 2018.

Mindre “human touch”

Med en stigende interesse kommer der selvfølgelig også en stigning i prisen for en enkelt influent. Det betyder også, at de store (makroinfluenter) bliver mere og mere kommercialiseret, hvilket forbrugeren også er opmærksom på. Det betyder dog ikke, at de store influenter mister deres værdi, men jeg tror det har en betydning på hvordan deres følgere opfatter dem. Måske lidt mindre som er “almindeligt mennesker” og lidt mere som et professionelt medie.

Mikroinfluenter er fremtiden

Jeg tror derfor, at vi vil se en stor stigning i brugen af mikroinfluenter i 2018, specielt dem der er at finde på Instagram. I de første 9 måneder i 2017 tre doblede søgningen på “Instagram influencer”, men det gælder selvfølgelig både makro- og mikroinfluenter. Hvorfor tror jeg så, at vi kommer til at arbejde meget mere med mikroinfluenter i fremtiden?

Det gør jeg af flere forskellige grunde:

  • De har en virkelig god engagement – mikroinfluenter med 1.000 – 10.000 Instagram følgerede har en 70% højere engagement rate end dem med 10.000 – 100.000 Instagram følgere. *Markerly Stats
  • De er “helt almindelige mennesker” – deres følgere ser dem mere som venner end som et medie. Forbrugeren kan derfor meget nemmere sætte sig i influentes sted og derved se sig selv med branded.
  • Deres content bliver mere ærligt – det er ikke billeder og video taget af professionelle, men af person som du og jeg.

Hvornår giver det mening

Det giver næsten altid mening at bruge mikroinfluenter som en del af din kampagne. Få din målgruppe til at bruge produktet og fortælle deres følgere om det, som ofte vil være et spejl af influenten. Det er en fed måde at få dit produkt eller ydelse placeret i brugssituationen, plus du får et “human touch” til din kampagne. Og som en lille bonus kan du jo bruge det content de skaber på dine egne kanaler.

Mere arbejde

Skal brugen af mikroinfluenter blive en fast del af store og små virksomheders kampagner, så kræver det, at der kommer nogle på markedet der tilbyder at løse denne opgave. For det er klart, der skal nogle flere mikroinfluenter til end antallet af makroinfluenter, hvilket vil kræve en noget større indsats for at finde influenterne, men bestemt også når der skal følges op på kampagnen. Der findes flere der kan løse denne opgave på udenlandske markeder, så mon ikke det snart kommer i Danmark også?

Udfordringer med influencer marketing

Om man benytter sig af makro- eller mikroinfluenter er der stadige nogle udfordringer som man skal være opmærksom på. Det er først og fremmest svært at måle kampagne ROI, så skal man være MEGET opmærksom på lovgivningen omkring influent marketing i det pågældende land og så er der selvfølgelig risikoen for fake følgere, likes og kommentarer.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.