Fra digital allokering til digital optimering
De seneste mange år har budt på en stigende udvikling væk fra de traditionelle media over i de digitale. Udviklingen er gået så stærkt, at det har været et spørgsmål om at allokere marketingkroner snarere end at optimere dem. Efterhånden som det digitale marked modnes, stiger behovet for et strategisk værktøj, der kan give indsigt til at optimere den digitale indsats.
MyResearch har for tredje år i træk gennemført MyDigitalConsumerStudy, der segmenterer og afdækker den danske forbrugers anvendelse af digitale muligheder og købsadfærd og parathed på tværs af brancher. Der er gennemført 1179 onlineinterviews via Norstats telefonisk rekrutterede onlinepanel i et repræsentativt udsnit blandt danskere i alderen 15-65 år med adgang til internettet. De adspurgte blev bedt om at tage stilling til:
- Tid anvendt på internettet
- Brug af internettet inden for 30 forskellige områder
- Telefonstatus og avanceret brug af mobiltelefon inden for fem forskellige områder
- Køb inden for 30 produktkategorier
- Køn, alder, region, urbanisering, husstands- indkomst, antal personer i husstanden, antal børn i husstanden, hjemmeboende børns alder, boligtype, bolig ejerforhold, uddannelse, erhverv, funktion, arbejdsområde, branche, indkøbsansvar (dagligvarer), indkøbsansvar (finansielt), mobilt bredbånd