Glem alt om produktudvikling og mindshare
Innovativ branding handler hverken om mindshare eller om funktionalitet – det handler om kulturforståelse. Det mener i hvert fald den amerikanske brandingforsker Douglas Holt, som synes, at vores forestillinger om innovation i den grad trænger til innovation.
I bogen ”Cultural Strategy“ (2010) gør Douglas Holt op med de traditionelle forestillinger om innovation og markedsføring og går i brechen for, at innovativ branding og Blue Ocean strategier hverken handler om produktet eller forbrugeren, men om de kontekster, som begge indgår i, dvs. den omgivende kultur.
Innovative strategier forudsætter derfor først og fremmest, at man kan analysere kulturen og de kulturelle forandringer, og dernæst at man er i stand til at bruge sin analyse som udgangspunkt for at udvikle symbolske værdier og budskaber, der giver mening i forbrugernes hverdag.
Viden fra og om kulturen skal derfor ind og spille en central rolle i direktionslokalerne, og med ”Cultural Strategy“ tilbyder Holt marketingcheferne en ny hands-on brandingmodel, der bygger på kulturanalyse. Dermed repræsenterer han en tilgang, der tager afsæt i den fortolkningsbaserede forbrugerforskningsværktøjskasse, som er mere inspireret af de humanistiske videnskaber end af traditionel marketing og erhvervsøkonomi.
I sidste del af bogen tager Holt