Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Native-kampagne fik flere til at holde til højre

Vejdirektoratets seneste Hold til højre-kampagne fik to tredjedele af danske bilister til at tænke over deres adfærd i trafikken og trække ind til højre. I samarbejde med content-bureauet MUST fik Vejdirektoratet udviklet et ny kampagneplatform, der i bogstaveligste forstand førte seeren på en rejse – helt ind i sindet.

Hvis der er noget, der kan hidse de danske bilister på motorvejen op, så er det, når trafikanten foran ikke trækker ind til højre. Hele 77 pct. af danske bilister mener, at det er et stort problem for færdslen, at vi ikke holder til højre på motorvejen.

Det afslører seneste undersøgelse, som Megafon har gennemført på vegne af Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet lancerede derfor i november måned en kampagne, som har skullet minde alle bilister om at trække ind mod højre, når der er plads.

Kampagnen besod af både vejskilte langs tre udvalgte motorveje på Fyn, Sjælland og i Jylland samt ’Hold til højre’-streamere på biler, der har skullet minde bilisterne om at holde til højre i kampagneperioden, samt en opsigtsvækkende kampagne på nettet, hvor man fulgte en række bilister med hang til at ligge i overhalingssporet, som bliver udsat for psykoedukation.

En kampagne – helt ind i sindet

En behandlingsmetode, der skulle få bilisterne til at ændre tankemønstre og adfærd, da det ikke er muligt at ændre folks følelser og fornemmelser.

Ved hjælp af adfærdsændrende interviews, afprøvede man i filmene, om det er muligt at ændre bilisternes tankemønstre, der lå til grund for deres kedelige adfærd, som forhindrede dem i at trække ind til højre.

Bag kampagnen stod content-bureauet MUST, som har den kendte tv-dokumentarist Michael Jeppesen som frontfigur og desuden består af en række erfarne marketingfolk, journalister og tv-folk. Kampagnen nåede så vidt muligt i mål med at få bilister til at tænke mere over deres adfærd i trafikken, og hvordan deres kørsel i øvrigt påvirker andre trafikanter.

Tænker sig mere om

– Det er positivt, hvis vi kan få flere bilister til at tale om deres adfærd i trafikken og tage stilling til kørslen, i stedet for at slå autopiloten til og gøre som de plejer. Når de enkelte trafikanter tager ansvar i trafikken, så kommer vi alle nemmere og mere sikkert frem, forklarede Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

Undervejs gennemført Vejdirektoratet målinger på de tre motorvejsstrækninger, hvor nye skilte guidede trafikanterne til at holde til højre. På de strækninger ændrede 6 pct. af bilisterne adfærd i løbet af kampagneperioden. Forandringerne betød, at næsten 6.000 færre bilister blev genereret af medtrafikanter, der ikke holdt til højre.

Fakta om Megafons måling:

– 64 pct. sagde, at Hold til højre-kampagnen fik dem til at tænke over deres kørevaner i trafikken.

– 49 pct. sagde, at kampagnen gjorde dem mere opmærksom på at holde til højre på motorvejen.

– 38 pct. sagde, at kampagnen fik dem til at tale om adfærd i trafikken med andre.

– 77 pct. af bilisterne mente, det var et stort problem, at vi ikke holder til højre på motorvejen.

– 86 pct. af bilisterne mente, at de var gode til at holde til højre, 12 pct. mente, at de hverken var gode eller dårlige, mens kun 2 pct. mente, at de var dårlige til at holde til højre.

– 89 pct. af bilisterne opfattede sig selv som hensynsfulde i trafikken, men kun 40 pct. mente, at andre viste hensyn til dem i trafikken.

– 51 pct. svarede, at de var mest irriterede over, at andre ikke holdte til højre på motorvejen.

Undersøgelsen er baseret på 1.540 interviews.

 

 

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.