Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

”OK, Google – er det nu vi skal satse på voice interfaces?”

Musikken dæmpes og højttaleren spørger dig:
“Hvordan vil du gerne transporteres til Vanløse?”
“Offentlig transport.”
“Stationen eller en anden adresse?”
“Jernbane Allé 31.”
“Hvornår?”
“Klokken 17.”
“Jernbane Allé 31. Fra der du er nu eller?”
“Hvor jeg er nu.”
– “Så skal du gå klokken 16.34 til Vesterport Station. Tag linje H mod Frederikssund kl. 16.39 og stå af på Vanløse Station. Gå 300 meter mod vest og du er fremme ved Jernbane Allé 31.”
“Skal jeg købe billet til dig?”
“Ja.”
“Du plejer at bruge mobilklippekort. Skal jeg bruge det eller købe billet via dsb.dk?”
“klippekort.”
“OK. Jeg køber to klip med start i Zone 1 kl. 16.39. Husk at aflyse købet, hvis du ændrer planer.”

Samtalen er science fiction, men ikke nødvendigvis særlig meget længere, da al data og teknologi, der skal til for at realisere scenariet, er tilstede i dag.

Og den er faktisk din for få hundrede kroner og et par klik på en udenlandsk webshop, der ex sælger Amazon Echo eller Google Home Mini. Andre alternativer er Apple med deres Home Pod og Siri, eller Microsoft med Cortana voice assistant.

For fremtiden tilhører nemlig det talte ord, synes verdens tech giganter at være enige om.

Og har man først tilbragt et par dage i selskab med Google Home eller Alexa, føles det forbløffende naturligt, at indstille volumen eller oversætte ounces til gram, alene ved brug af stemmen, alt imens ens fingre er indsmurt i tærtedej. Det føles så godt, at man faktisk bliver irriteret, når det så endelig er nødvendigt at række ud efter telefonen og interagere med den grafiske berøringsgrænseflade. En grænseflade der fornemmes at være på tilbagetog.

Hvor digitale eksperter for kort tid siden diskuterede om voice interaktion ville blive forbeholdt de private rum, ex bilen, er vi på kontoret begyndt at interagere mere uforfærdet. Dvs. at vi i praksis taler til maskinen, uanset kollegaers tilstedeværelse, naturligvis med forbehold for private anliggender. Men når udstedelse af nye kommandoer forekommer ubesværet, bruger vi ufortrødent stemmen og ikke tastaturet.

Hvor togrejsen til Jernbane Allé endnu er fremtidsmusik, er de andre eksempler imidlertid repræsentative i forhold til voice interfaces: Simple interaktioner, der består af en række kommandoer, der udløser et svar og en handling. I dag er den absolut mest modne brugeroplevelse indenfor voice interfaces forbundet med det som Google (Alphabet Inc.) tilbyder i form af egne services. Det er ex Google translate eller via search, samt adgang til fx Wikipedia og vejrdata. Herunder de tjenester, der er koblet direkte til Google Home og assistenten, fx Netflix og Spotify.´Disse tjenester gør det allerede nu selvfølgeligt, at lokalisere, starte og stoppe digital hverdagsunderholdning med stemmen.

Talende støvsugere

Men potentialet er umanerligt meget større. De kunstige intelligenser (AI-drevet software) der ligger bag voice assistenternes forståelse af vores sætninger, lærer fra dag-for-dag at forstå mere og mere komplicerede input, og nye eksterne tjenester (alt fra bestilling af take-away til højtlæsning af finansnyheder til overvågning af priser på flybilletter) flyder til i en jævn strøm.
Hvor envejs-kommandoen i dag initieres af brugerne, og måske ikke revolutionerer tidligere software, er næste giant-leap mulighederne for en ægte samtale og træning -, eller installation af skills. Hvis man googler skills og voice assistenter, er der ganske vist allerede masser af bud på færdighedstræning. Ligesom vi finder en række muligheder via 3’rd party services og værktøj som ex IFTTT (If This, Then That) der gør det relativt let at koble til andre (app) services. Det centrale er her ikke hvilket tool der viser sig mest overlevelsesdygtig, men de åbenlyse muligheder det giver for brugerne. Og vi har kun set begyndelsen. At vi snart kan koble tale-assistenter på tværs af devices, konfigurere og træne assistenternes software, med stemmen alene…. Ja, det er pænt vildt!

Det bør nævnes at tech-giganterne har forskellige filosofier – og at åbne API’er ikke er alles darling, ligesom aspekter omkring sikkerhed og persondata, medfører begrænsninger.

Men om vi dropper jura (gab) og kommercielle benspænd (føj), kan vi snart opleve assistenter der får personlighed, bliver 1:1 personlige –  og at de selv åbner for samtaler, når ellers ejerne har samtykket og lært dem op. Dvs. at de bliver en mere aktiv og intelligent del af ens egen – eller familiens samtaler, såvel de faglige diskussioner på arbejdspladsen.

I takt med kobling til vores adfærdsdata og ex IoT i hjemmet, bliver scenarierne kun vildere. Og eksemplet med en personlig anbefaling og planlægning af ens rejse, er alene en begyndelse, der snart suppleres af stemmebaserede tips fra hjemmets lås, vaskemaskine, køleskab eller støvsuger for den sags skyld.

Fra omtale til samtale

Det er svært at sige præcist, hvornår voice assistenter går fra, at være noget alle taler om, til noget alle taler med. Eller hvornår softwaren ligefrem aktivt initierer samtaler, som en service. Men det kan accelerere ganske hurtigt, da de væsentligste betingelser som nævnt er til stede, både hvad angår teknologi, AI og Natural Language Processing (NLP). Vi har også allerede vænnet os til lignende og beslægtede teknologiske spring, fx IBM Watson, der giver de mest erfarne læger baghjul, når det kommer til diagnosticering af menneskelige lidelser. Og herfra er der ikke særlig langt til fx et ønske om intervention. Dvs. et scenario hvor vi har konfigureret Watson, således højtaleren (AI) selv råber op, hvis vi træffer uhensigtsmæssige beslutninger, professionelt, i trafikken mv.

Forudsætter det scenarie egentlig voice? Nej, men voice-assistenterne kan sætte viden mere fri, så værdifuld information smidigt og live bringes ind i livssituationerne, modsat en ”krævende” interaktion med en klassisk grafisk brugergrænseflade.

“Hej Jacob og Line, baseret på jeres ret tilfældige regulering af temperaturen og personlige præferencer for at spare penge, et godt indeklima og forudsigelser baseret på en ganske pålidelig mængde aggregerede data, vil jeg høre, om I er friske på at lade mig styre jeres termostater [pause]. Mere end 8% som siger ja til dette spørgsmål, med lignende forudsætninger, oplever bedre nattesøvn og 20% af dem sparer penge.”

Der er naturligvis forbehold, set i forhold til rådgivningens karakter, hvad vi ønsker at blive belemret med. Vores eksempel er invaderende. I det hele taget er der stor forskel mellem et grafisk interface (hvor vi snildt har 10 browservinduer åbne samtidigt) og et voice interface. Har man blot en enkelt gang deltaget i et tele-konferenceopkald ved man, at stemmer er svære at differentiere fra hinanden. Det in mente, så er voice interaktion potentielt så convenient at mange vil adoptere teknologien. Om lidt vil vores stemmer fx også være koblet til betaling og dermed indgå i selve betalingsidentifikationen. Og om lidt kan samme service sikre, at jeg med et ja, bekræfter køb af billetter til Marokko, i det øjeblik, hvor prisen er lavest.

Flere af disse scenarier er på trapperne og så småt i brug den dag i dag, dog hovedsageligt i udlandet. Danmark er stadig et ubetydeligt marked i den forstand, og vi bliver efterladt som dengang alle filmpremierer kom et kvartal senere. For ingen af de tilgængelige stemmestyrede højttalere er officielt til salg i Danmark endnu, og understøttelse af dansk sprog er ikke slået til, hvis man køber en assistent hjem fra udlandet. Det begrænser det aktuelle udvalg af services, og giver temmelig store udfordringer, hvis man forsøger at gøre sin højttaler det begribeligt, at man gerne vil lytte til ”Mine øjne de skal se” med Lis Sørensen.

Den dag, hvor man fører længere konversationer med sin højttaler, ligger heller ikke lige om hjørnet. Google, som er længst fremme, har en smule fornemmelse af kontekst. Spørger man f.eks., hvor mange, der døde af pest og følger op med et spørgsmål om, hvor mange af dem, der var mænd, forstår Google Home godt, at andet spørgsmål er et ønske om uddybelse af svaret på det første. Google Home kan også finde på at stille opfølgende spørgsmål og lytte på svaret. Hvis man f.eks. spørger om prisen på en flybillet retur, direkte mellem København og New York (hvilket faktisk er tre betingelser i én sætning), vil Google Home oplyse prisen og derefter spørge, om den skal overvåge, om billetterne bliver billigere.

Men giv det et par år eller mindre, så vil både højttalere og tjenester vælte ind på det danske marked også. Ingen panik – forbered dig i ro og mag på, hvad det betyder for dig.

”Hi Google, some tips please”

Dette er ikke et indlæg med 10 gode tips. Men i lyset af, at voice assistenter rejser mange spørgsmål for alle marketers, så er her et par rambling speech-tips.

For det første skal alle, som det ser ud lige nu, tøve med at markedsføre sig gennem disse højttalere, set som et nyt reklamemedie. Vi skal aldrig sige aldrig, men ex er multiple retargeting svær at overskue, hvis ikke entydigt tilvalgt af brugerne. Vi skal derfor først og fremmest tænke over hvilke services, tjenester og content der kan skabe værdi. Dermed er marketing og udnyttelse af trusted moments selvfølgelig også mægtig relevant for voice assistenterne, blot mere i dur med MaaS (marketing as a service).

Dermed også antydet, at der er en række ret spændende eller angstfremkaldende scenarier angående teknologiens betydning for brands. Når vi fremadrettet stiller krav til ferien, er det svært at forestille sig, at mange vil starte med at erklære deres kærlighed til blot ét brand. Vi vil sidde rundt om spisebordet med familien og skiftevis stille krav: ”Det skal være i uge 28, der skal være pool, ingen mellemlandinger og det skal max koste 30.000. Måske uddybet med nul myg og god wi-fi”.

Kort fortalt skal vi være bevidste om, hvordan vi gør virksomheder og produkter interessante og relevante i en kontekst, hvor kunden selv henvender sig.

Vi skal her også forstå at brugere er dem der spørger, og at vi giver dem svar. Et hyppigt brugsscenarie er af typen ”Hvor mange kroner er en euro”. I forvejen bruger flere og flere mennesker søgemaskiner til at stille direkte spørgsmål, og det gælder i endnu højere grad for voice interfaces. Giv dem svar. Google og andre søgemaskiner leder efter indhold, der er spørgsmål på svar. Teknologien bag hedder ”Knowledge Graph” og bygger på en blanding af opmærkning af indhold og kunstig intelligens, der forsøger at finde de bedste svar på spørgsmål. Jo mere præcis og entydig sammenhæng mellem spørgsmål og svar, jo bedre.

Et lille tip er her at søge på Tesco – og Walmart cases samt anvendelsen af Alexa i denne løsning, som AKQA har udviklet. En løsning hvor voice er en værdifuld add-on oplevelse i en gamer-situation, hvor man ikke kan bruge sine hænder. I den forbindelse vil jeg tillade mig at henvise til en tidligere artikel, vi har skrevet om conversational interfaces – og som giver en indføring til forskellige use-cases, medier mv.

Men måske vigtigst af alt, for dig som marketer. Skaf en assistent og leg. Prøv tjenesterne og tilføj yoghurt til Googles egen indkøbsliste. Udforsk svaghederne og mulighederne.

Artiklen er udarbejdet sammen med Jacob Rasmussen, der er Chef UX-konsulent i DIS-PLAY, part of AKQA.

Jacob Rasmussen

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.