Opnå bedre resultater med AI-drevne kunderejser
En af Marketings største udfordringer er at skabe personaliseret kommunikation. For det er gang på gang påvist, at relevans driver engagement, der driver øget omsætning og skaber langsigtet brandværdi. Samtidig ved kunderne, at du har bunkevis af data om dem – så selvfølgelig skal det reflekteres i kommunikationen. Men hvordan håndterer du personalisering til tusindvis af kunder i engagerende kunderejser, hvor ikke alle skal have en e-mail tirsdag kl.11.00, og hvor personalisering i form af et flet på navn og måske på en enkelt produktkategori slet ikke rækker? Det er den AI-drevne kunderejse et bud på.
Dyk dybt i data
Data, data, data. Det er marketings aktuelle mantra. For data rummer nøglen til relevant og engagerende kundekommunikation. Udfordringen er ikke kun mængden af data, men også evnen til at skabe indsigt i denne. Derfor kigger virksomheder efter teknologier, der kan hjælpe dem med at udnytte potentialet. Et af de nyere medlemmer af marketing-teknologiporteføljen er artificial intelligence (AI), der kan finde sammenhænge i store datamængder og udlede indsigter, du kun yderst vanskeligt ville kunne opnå uden AI.
Når du personaliserer din kommunikation ved hjælp af AI, skifter kunderejserne fra at være regelbaserede til