Skal bæredygtighed med i marketing strategien?
Det kommer nok ikke som et chok for nogen, der læser dette, at der hersker en masse bekymringer omkring vores planets tilstand og hvordan vi behandler denne. Dette er jo ikke noget nyt. Det opsigtsvækkende er, at vi i højere grad kan se et skift i, hvad det betyder for den måde, vi som forbrugere køber vores produkter og services på.
Hos Havas har vi lavet en undersøgelse som netop kigger ind i sammenhængen mellem et stødt voksende fokus på emnet klima og hvordan vi som forbrugere har ændret vores syn på, hvordan brands skal agere i dette.
Bekymringer i forhold til planetens tilstand har vi nok af; klimaforandringer, luftforurening, uddøende arter, opbrugte ressourcer og et tankeløst forbrug er blot nogle af dem. Og hvis man tror, at Danmark skiller sig ud ved dette, så tager man fejl. Undersøgelsen er gennemført i 32 lande, og her indtager Danmark en middelmådig 18. plads i forhold til at være ”meget bekymret” for klimaforandringer. Der er altså 17 lande, der er mere bekymrede end danskerne. Når det er sagt, så tegner undersøgelsen samtidig et billede af, at vores bekymringer kun ser ud til at tage til