Sociale medier er B2B-branchens (nye) bedste ven
I den seneste udgave af Market Community var der divergerende holdninger til sociale medier som markedsføringskanal for virksomheder i B2B-branchen. Netop det emne har jeg – ikke overraskende – også en mening om.
Blandt nogle marketing- og kommunikationsfolk har holdningen gennem længere tid været, at sociale medier ingen gang på jord har i B2B-branchen. Og ja – det kan bestemt godt synes mere lige-til-højreskøjten at anvende sociale medier til at markedsføre relativt billige lavinvolveringsprodukter fra FMGC-industrien i B2C-land, men det ene udelukker bestemt ikke det andet, hvis du spørger mig.
Og lad os ikke glemme, at hvor SoMe markedsføringen for langt de fleste B2C- virksomheder er transaktionel (køb 2, betal for 1), bruger de dygtige B2B-virksomheder sociale medier i en relationel sammenhæng, hvilket jo også er den præmis, hvorpå selvsamme medier i første instans blev skabt.
Bo Ekkelund argumenterede forleden i artiklen ”Why Social Media is a waste of time in B2B marketing” i Market Community for, at sociale medier er spild af tid, penge og ressourcer fordi
- Virksomheder agerer mindre socialt end individer og ikke bevæger