Bæredygtig brandstrategi
Bæredygtighed er blevet mainstream, og forbrugerne efterspørger i dag grønne brands. Men hvad skal der til for at få en troværdig grøn profil i forbrugernes bevidsthed? Denne artikel præsenterer en enkel model, der viser, hvordan du som virksomhed kan målrette din indsats for at knytte tydelige grønne værdier til dit brand.
Har din virksomhed en grøn profil blandt de centrale stakeholdere? Rigtig mange danske virksomheder må svare nej til dette, selvom der ofte kan være flere grønne initiativer i gang. Der er nemlig stor forskel på at skabe et grønt brand og at igangsætte grønne initiativer eller arbejde med CSR.
I denne artikel præsenteres en enkel model, som kan give virksomhedens ledelse et mere målrettet strategisk afsæt, til at gøre brandet mere grønt. For skal virksomheden have det fulde udbytte af de grønne initiativer, skal vi væk fra, at håndtaget fx produceres i genanvendeligt plast, bare fordi det er muligt. Håndtaget er sikkert en god ide, men skal det være med til at skabe eller forbedre et grønt image, bør det være en del af en større plan.
Bæredygtighed er mainstream
Der er ingen tvivl om, at forbrugeren har taget bæredygtighed til sig. Bæredygtighed er blevet