Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

De 2 største fejl du kan lave på Instagram

Instagram er ikke noget nyt socialt medie, men alligevel kan man stadig blive overrasket over, hvor kort vejen kan være fra komplet anonymitet til celebrity-status på dette visuelt orienterede medie. Er du fotograf med et særligt blik på verden, er du madblogger med en evne til at style mad, eller ser du bare skidegodt ud, så kan Instagram katapultere dig fra en kælderlejlighed til alverdens catwalks og magasin-covers.

Det er ikke underligt, at virksomheder også gerne vil have en bid af kagen. Forestil dig at have millioner af følgere, der savler over billeder af mennesker, der bruger dine produkter. Og det lyder besnærende nemt – man skal jo bare bruge et kamera og en Instagram-profil, så er min gang med at blive den næste hotte Instagram-virksomhed, der ligesom Airbnb eller magasinet Kinfolk stort set ikke behøver at bruge penge på at promovere deres opdateringer.

Men måske kræves der alligevel lidt mere end et kamera og en Instagram-profil…

Kast et blik på et tilfældigt udvalg af danske virksomheders Instagram-profiler, og du vil se, at langt de fleste har et par hundrede eller tusinde followers – sådan nogenlunde svarende til antallet af medarbejdere i virksomheden. Billederne er kedelige og uinspirerende og mangler kant og holdning – med andre ord har de intet af det, der skal til for at blive et Instagram-fænomen.

Den mest grundlæggende fejl handler naturligvis om, at man kaster sig over Instagram uden at have en idé om, hvorfor man som virksomhed skulle være visuelt interessant. Finansielle virksomheder er gode eksempler på virksomheder, der sjældent lykkes på Instagram. Danske Bank, Nordea eller JPMorgan er virksomheder, der beskæftiger sig med abstrakte og meget lidt fotogene produkter. Man kan hyre nok så mange professionelle fotografer eller 22-årige Instagram ”eksperter”, men hvis ikke ens produkter er visuelle i deres natur, eller hvis man ikke har en visuel idé, så bør man holde sig langt fra Instagram.

Den anden fejl handler om, at man med vanlig korporat narcissisme mener at centrum for Instagram-strategien skal være virksomhedens egen profil. Som virksomheder har vi været vant til at leve i en kommunikationsvirkelighed, hvor vi var i centrum for vores egne marketing-aktiviteter. Vi lavede reklamefilm, printannoncer og hjemmesider, hvor vi kontrollerede kommunikationen og budskaberne. Vi var i centrum og vores kunder var modtagere, målgrupper eller segmenter, som vi skulle ramme.

På Instagram (og i sociale medier) er det ofte anderledes! For nogen virksomheder giver det mening stadig at være i centrum. Kreative virksomheder som Adobe eller verdenskendte fotografer har en visuel idé, som folk godt gider følge. De har evnerne og kanten til at være indholdsskabere, som kan lykkes på Instagram. Men langt flere virksomheder har slet ikke evnerne eller ressourcerne til at blive dygtige indholdsskabere på Instagram. De har muligvis visuelle produkter, men de mangler ressourcer, tid, dygtige indholdsskabere og mod til at lave en Instagram-profil, der for alvor skiller sig ud og brager igennem støjen.

I min tid som marketingdirektør i Bang og Olufsen stod vi over præcis denne udfordring. Vi havde fantastisk smukke produkter, og vi havde da også et moderat antal følgere på Instagram. Men vores produktbilleder var kedelige og statiske og manglede den visuelle kant og idé, som for alvor kunne få dem til at brage igennem på Instagram. Derudover manglede vi penge og ressourcer til for alvor at gå all-in på at skabe verdens bedste Instagram-profil for audiovisuelle produkter.

Løsningen lå i at vende modellen på hovedet. I stedet for narcissistisk at sprøjte vores egne billeder ud, begyndte vi at overvåge Instagram for at finde billeder af vores produkter taget af vores kunder. Og dem var der faktisk mange af, og folk var endda så flinke, at de brugte diverse hjælpsomme hash-tags, der gjorde det nemt at finde billederne. Vi hyrede en studentermedhjælper, som begyndte at kontakte fotograferne bag de bedste billeder. Hun roste altid fotograferne for deres smukke hjem med Bang & Olufsen produkter, og derefter bad hun om, at vi kunne få lov til at bruge billederne i vores markedsføring. Der var aldrig nogen, der sagde nej eller bad om penge for at afstå rettighederne for deres billeder. Tværtimod blev de smigrede, og i langt de fleste tilfælde kunne vi se, at de efterfølgende begyndte at dele mange flere billeder af deres hjem med Bang & Olufsen produkter.

Billederne ”regrammede” vi ud på Instagram, men måske endnu mere interessant, så skabte vi en række Pinterest boards med brugerskabte billeder. Så ikke alene skabte vi glade kunder, der blev ivrige indholdsskabere, vi brugte også det gratis – og virkelig gode – indhold til at opbygge en ny social platform (Pinterest), hvor vi ellers havde haft svært ved at finde en raison d’etre.

Det er en strategi, som virkede for et stærkt visuelt brand som Bang & Olufsen, men jeg har også set det virke for langt mindre virksomheder som f.eks. den lille opstartsvirksomhed Munin Sports, som sælger fodboldprodukter. Munin Sports har en Instagram profil med 169 opslag, men fordi de aktivt opfordrer deres kunder til at anvende hash-tagget #mstation (navnet på et af deres produkter), har de 2.180 billeder på Instagram, som er skudt af kunder, der anvender produktet (plus nogle tilfældige asiatiske billeder, som også anvender hash-tagget).

Uanset størrelsen på ens virksomhed eller brand bør man altid overveje om den rigtige tilgang til Instagram er at være indholdsskaber eller indholdskurator. Det er kun de færreste, der lykkes med at være indholdsskabere, men med ganske få ressourcer kan man ofte meget hurtigt få succes med at lade sine kunder skabe indholdet og læne sig tilbage og fokusere på kurateringen.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.