Kina-specialist og forfatter Christina Boutrup: En forsmag på tech revolutionen, der vil forandre din marketingverden for altid
I sin bog Den Store Tech Revolution fra efteråret 2018 har Christina Boutrup taget temperaturen på den teknologiske udvikling i Kina. Og den er gloende varm. Marketcommunity har talt med forfatteren, som betegner bogen som et wake-up-call. Til erhvervsledere i det hele taget og ikke mindst til marketingfolk.
Hvis du troede, at Kinas buldrende erhvervsliv stadig mest er en stor fabrik, som producerer til den vestlige verden, er det tid til at vågne på. Ifølge Boutrup er kineserne langt foran os inden for marketing, kundeindsigt, Big Data og kunstig intelligens.
Hvorfra stammer din passion for at skrive om Kina?
”Jeg er uddannet erhvervsjournalist, og jeg har haft fokus på Kina siden 2004. Først som freelancer, derefter som Berlingskes Asien-korrespondent, hvor jeg både boede 3 år i Shanghai og oplevede at rejse hele Kina, på nær to provinser. Siden jeg er kommet hjem til Danmark, har jeg udgivet tre bøger om danske virksomheder og deres udfordringer i Kina, og jeg har lavet radioprogrammer og tv-programmer om Kina.
Billede: Jack Ma, grundlægger af Alibaba
Der