Ny analyse: ”Growing brand awareness” får marketingchefer til at ligge vågne om natten
En 2020 analyse af brands fra marketing-teknologi udbyderen Bynder.com giver et interessant indblik i, hvad brands ser som deres vigtigste udfordringer og opgaver nu. En af rapportens konklusioner er, at 43% af alle brands ser brand awareness som deres største udfordring.
Måske er det meget naturligt: Adgangen til medierne er blevet nem og demokratiseret, især med Social Media. Samtidig er mængden af content eksploderet. Det er alt sammen fint nok. Men det ser ud til at prisen er, at det er blevet sværere at opnå kendskab.
For 43% er det sværeste at øge kendskabet. Endnu sværere end klassikeren; at måle værdien af marketing-indsatsen. ’Kun’ 24% ser det som deres største hurdle at måle effekten. Så imens vi bliver stadig bedre til at måle effekten af vores markedsføring, bliver det stadig sværere at trænge igennem. Sværere at købe sig til dominans.
Har marketing abdiceret?
Naturligt nok – og som et udtryk for selverkendelse – så tegner de adspurgte 1000 virksomheder et interessant billede for, hvem der påvirker kundernes kendskab. Her nævner kun 18% marketing som vigtigste parameter.