Walk talks, Talk walks …
"Walk the Talk" lyder det fra en kritisk og mistænksom omverden - og måden, virksomhederne forsøger at matche kravet på, er ofte en ekstrem styring af informationsstrømme og kommunikation. Resultatet er en konsistens-spiral, som i sidste ende både giver mindre reel gennemsigtighed og begrænser virksomhedernes evne til at udvikle sig.
Idealet om konsistens i ALT, hvad virksomheden gør og siger, kommer klarest og mest formaliseret til udtryk i idealet om integreret kommunikation, som netop handler om at samstemme symboler, budskaber, procedurer og adfærd, således at organisationen altid taler konsistent, internt og eksternt. Integreret kommunikation kan betragtes som virksomhedernes (for)svar over for en stadig mere kritisk omverden, og påvirker de fleste ledelsesdiscipliner i dag. Den typiske begrundelse er, at den øgede kompleksitet på markedet i dag - i form af 'støj', mediefragmentering, globalisering og kritiske publikummer - gør det nødvendigt at samstemme og styre organisationens budskaber. En filosofi, der har fået enorm indflydelse på, hvordan virksomheder opfatter, håndterer og taler om deres kommunikation, og har ført til en organisatorisk 'nul-tolerance' over for forskelle mellem det virksomheden siger, og det den gør.
Walk the Talk mantraet har således gjort forskelle til noget, som hverken virksomhedens ledelse