Har robotter identitet?
Vision, kultur og image både spejler og danner en virksomheds identitet. Visionen udtrykker, hvad virksomheden vil. Kulturen udtrykker, hvad virksomheden gør. Virksomhedens image består i, hvordan virksomheden opfattes af omverdenen. At skabe og vedligeholde et positivt image af virksomhedens er brandingarbejdets opgave. Men hvad nu med digitaliseringen og de nye digitale vilkår for alting? Kan robotter have identitet? Værdier? Tvinges vi ikke til at tænke identitet og værdier igennem på en ny måde? Skitse til Branding 4.0.
"Brug dit brand" af Mary Jo Hatch og professor på CBS Majken Schultz er en bog, som jeg vender tilbage til igen og igen. Bogen udkom i dansk udgave i 2009, og den begrebslige motor i bogen er sammenhængen mellem vision, kultur og image. En vigtig bog. Men spørgsmålet er, om ikke digitaliseringen gør, at vi må arbejde helt anderledes med branding, fordi digitaliseringen vil betyde, at der om ikke så længe vil vokse en stor mængde virksomheder frem, hvor spørgsmål om vision, kultur, image, identitet og værdier måske slet ikke kan besvares, eller idetmindste må besvares helt anderledes?
Men lad os først bladre lidt i "Brug dit brand".
Vision, kultur og image
Grundtanken i bogen "Brug dit brand"