Lederne er den vigtigste kilde til intern kommunikation

Hvis den nærmeste leder ikke kan forklare, hvad den nye strategi betyder for den enkelte medarbejder, falder al kommunikation sammen. Det var situationen i DSB, da de sidste år valgte at sætte Ulrik Grimstrup i spidsen for en helt ny afdeling for intern kommunikation. Hans hovedfokus er i dag at uddanne de 450 ledere i DSB til bedre kommunikatører – og i sidste ende skabe bedre relationer til de mange kunder, der kører med DSB hver dag.

I marts sidste år trådte Ulrik Grimstrup ind i DSB som chef for en nyoprettet afdeling for intern kommunikation. Baggrunden: Den interne kommunikation fungerede ikke godt nok.

”DSB’s interne massemedier som personaleblad og intranet havde en høj rating blandt medarbejderne, men lederne var ikke gode nok til at kommunikere det videre. Hvis en medarbejderne fx læste i personalebladet, at nu skulle DSB have en ny strategi og gik hen til sin nærmeste leder og spurgte: Hvad så Peter, hvad betyder det for os her i Herning? Jamen, så var Peter i Herning ikke i stand til at forklare, hvad det betød,“ fortæller Ulrik Grimstrup.

Fokus på lederrollen

Læs artiklen GRATIS:

LOG INDLOG IND OPRET GRATIS PROFIL